Begravelse med hjertet

Praktiske spørgsmål, der er i forbindelse med bisættelse og begravelse af et barn.

Vi ved, at det er et stort chok og tab at miste et barn. Vi har kontakt til forskellige foreninger, som vi gerne henviser til, hvis I er interesserede. Hør eventuelt om vi har noget, som passer til jeres behov.

Alle børn har ret til at blive bisat eller begravet fra en kirke, hvis blot en af forældrene er medlem af folkekirken. Dette gælder også for tidlig fødte børn. Vi sørger for alt det praktiske i den forbindelse. Vi vil sørge for, at præsten ringer til jer, når højtideligheden er på plads, så I kan aftale en samtale.

Nogle forældre vil gerne have en borgerlig bisættelse/begravelse. Dette foregår fra et kapel. Vi sørger selvfølgelig for at bestille orgel og kor, hvis I ønsker det, men ellers vil der være et cd anlæg, som I kan benytte, hvis I selv vil tage den musik med, som skal spilles.

I skal også vælge på hvilken kirkegård jeres barn skal stedes til hvile. Der er flere muligheder. Når I har fundet ud af hvilken kirkegård I ønsker, skal I finde ud af, om I ønsker et rigtigt gravsted, eller om det skal være en fællesgrav. På de fleste kirkegårde er der lavet specielle børneafdelinger. Både til urne og kistegrave. Dette kan kirkegårdspersonalet rådgive jer yderligere om.

Ring til os på tlf. 4070 7848, hvis I ønsker pjecen tilsendt, eller hent den her som PDF. Dødsfald barn