Sig farvel med en tryg og nærværende højtidelighed
En mindehøjtidelighed er en særlig stund, hvor familie og venner samles for at tage afsked med en, de har mistet. Det er en ceremoni, der skaber plads til både sorg, taknemmelighed og refleksion – og hvor man sammen mindes den afdødes liv, værdier og betydning.
Hos Søstrenes Begravelsesforretning hjælper vi jer med at tilrettelægge en mindehøjtidelighed, der er tryg, nærværende og meningsfuld. Vores primære adresse er i Søborg, men vi har også lokaler i Stenløse samt Valby, og vi hjælper derfor med at arrangere mindehøjtideligheder i og omkring hele København.
Hvordan foregår en mindehøjtidelighed?
En mindehøjtidelighed kan være både religiøs og ikke-religiøs – alt afhænger af afdødes og familiens ønsker. Den kan foregå i en kirke, et kapel, et forsamlingshus eller et andet sted med betydning. Det vigtigste er, at rammen føles rigtig, og at indholdet afspejler det menneske, I siger farvel til.
Ceremonien kan indeholde:
- Musik og sang
- Taler og personlige ord
- Oplæsning af digte eller tekst
- Billedfremvisning eller video
- Et øjebliks stilhed
Der er ingen faste regler – det handler om at skabe en stemning, der giver plads til både sorgen og minderne.
Vi er til stede hele vejen
Hos Søstrenes Begravelsesforretning har vi stor erfaring med at planlægge og gennemføre mindehøjtideligheder, både som en del af en begravelse eller bisættelse og som selvstændige ceremonier. Vi hjælper med:
- Rådgivning og planlægning af højtideligheden
- Koordinering med evt. præst, taler eller musiker
- Praktisk hjælp før, under og efter ceremonien
- Mulighed for at holde mindehøjtideligheden i egne lokaler eller andre steder
- Tryg og nærværende støtte til de pårørende
Vi er til stede hele vejen og sikrer, at alt forløber som planlagt.
Hos os får I mulighed for at skabe en personlig ceremoni med varme og nærvær, hvor I kan samle jer om det, der har betydning.